Gode oplevelser med børn – Budapest zoologiske have

I starten af juni skulle kæresten til en konference i Budapest. Endnu en gang valgte vi at bruge den som en miniferie før sommerferien. Jeg havde på forhånd læst en del godt om den zoologiske have i Budapest. Derfor var det på vores must-see liste. Budapest zoologiske have hører til blandt de ældste zoologiske haver. Mit overordnede indtryk af haven var en flot og velholdt have. Den er opbygget på samme måde som så mange andre zoologiske haver. Hvor dyrene er samlet i temaer/verdensdele. Tropehuset med dyr fra Sydamerika var virkelig fint og der var sindsygt mange dyr. Generelt har haven rigtigt mange forskellige dyrearter, og vi brugte omkring 6 timer der.

Haven har flere fine legepladser. Jeg vil især fremhæve den ved tropehuset. Det var en legeplads med science islæt, hvor der var fokus på energi. Personligt synes jeg, at det er en fin måde at gøre børn og voksne interesserede i energiproduktion.



Inden i det magiske bjerg er der et naturhistorisk museum. Det var virkelig en betagende oplevelse. Desværre var alle udstillingsteksterne på ungarsk, så dem kunne man ikke “læse”. Men man kan heldigvis bare kigge på og må men leve uden viden fra teksterne. Især udstillingen om livet under havets overflad var så smuk på en drømmeagtig og samtidig barsk måde.


Smukt og magisk




Jeg vil klart anbefale børnefamilier på ferie i Budapest at tage i den zoologiske have. Som bonusinformationer skal det nævnes, at den zoologiske have ligger ved siden af en kæmpe stor park, hvor der er ponyridning, cafeer, resturanter, legepladser samt en sø, hvor man kan leje cykelbåde. Derudover  ligger den også i nærheden af en masse kultur.

Dagens sko 140817

Jeg er lige landet på sofaen og har en smule migtid med computeren. I morgen er den store dag her i vores lille familie – bøllen har nemlig første skoledag. Det er så spændende, men hold da op, jeg er ikke klar endnu.  Skoletasken er købt, og det blev denne fra Ticket to Heaven(som nu er på tilbud – snyd…). Bøllens førstevalg og jeg var en glad mor. En cykel til hende blev købt i weekenden. Åhh hun var så glad, da hun gik ud af cykelbutikken med cyklen. Så det bliver en stolt bølle, som i morgen cykler afsted på den nye cykel med den nye skoletaske på ryggen klar til første skoledag.

Forleden så jeg dokumentaren “Gud bevare mine sko” på DR K om kvinder og deres forhold til sko. Ja! Jeg er så en af dem, som elsker sko og jeg har nok alt for mange sko…. Jeg kan også godt finde på at købe et par sko, bare fordi de er smukke, til trods for de ikke er særlig rare ved fødderne. Jeg kan bruge timer på at kigge på mine sko, og de gør mig i godt humør. Mange af mine sko er parvise trofæer, som jeg gerne udstiller i mit walk-in. Men til hverdag skal mine fødder have det rart. Mine hverdagssko skal kunne tåle at blive brugt og overleve mødet med Christianshavns brosten. Støvletterne fra Billi Bi virker robuste nok til hverdagen, men samtidigt har de en fin detalje med glimmersnørebåndene.

Gode oplevelser med børn – Danfoss Universe

Danfoss Universe var en af de ting, som jeg glædede mig til at besøge i forbindelse med vores ferie på Als. Heldigvis levede parken op til mine forventninger og vi havde en dejlig dag der.
Selvom vi var der midt i sommerferien var parken på ingen måde overrendt, men det skyldes nok, at Als ligger en smule isoleret fra resten af Danmark. Hvilket er en skam, da det var en forlystelsespark, som jeg godt gad at besøge igen. Desværre ved jeg bare ikke, hvornår jeg kommer til Als igen! Men på den anden side var en fordel ved de få besøgende, at man kunne let komme til at prøve de forskellige ting uden nogen nævneværdig kø. En vigtig detalje, når man  som os hader at stå i kø. Hittene hos bøllen var klart de små elbiler, sæbebobleværkstedet og legepladsen med vand . Ja, bilerne blev prøvet en del gange og bøllen brugte en 1 time på legepladsen med vandpumperne, der blev pumpet og åbnet og lukket for vandet. Og vi havde det alle sjovt i sæbebobleværkstedet. Hvor alle leget med sæbeboblerne. Science showet var supergod underholdning sådan lidt a la “Store Nørd” fra Ramasjang, så det blev relevant og sjovt for børn.
En rar bonusinformation er, at det er gratis at komme ind i Danfoss Universe med Pandaklubben.

Gode oplevelser med børn – Dybbøl mølle

Vores ferie foregik i et sommerhus på Als, så vi gik naturligvis på opdagelse i Sønderjylland. Dette bragte os til Dybbøl – kan man tage til Sønderjylland uden at besøge Dybbøl? Vi vurderede, at bøllen nok skulle være lidt ældre for at sætte pris på 1864 museet (læs – mor & far ville intet få ud af det pga. en tvær bølle som keder sig). Lidt spontant valgte vi at se Dybbøl Mølle, og vi blev positivt overraskede. Her kunne børn selv male mel, og det fangede virkelig bøllen. Sjældent er mere ivrigt barn set, hun blev ved og ved og med en smule hjælp fra farfar blev kornene malet til mel. Alt i alt en hyggelig oplevelse som tog omkring 45 minutter.