Et sneakers ønske og mine favoritter fra den nye Baum Und Pferdgarten kollektion

Jeg er ret så forelsket i den nye kollektion fra Baum Und Pferdgarten. Jeg har her i en lille collage samlet mine favoritter.
Den nye variant af Alexandrina kjolen er så fin. Jeg har sidste års version med hesteprint. Jeg boede nærmest i den hele sidste sommer, selvom den ikke var en optimal kjole at cykle i;-). Jeg er vild med stylingen af kjolen på collagen med den blå cardigan med de røde blomster (som også er beyond fed) – det er et rigtigt Monica outfit.

Den hvide nederdel sammen med den grønne strik  er også lige mig, alt i alt et fint hverdagsoutfit. Et rigtigt Monica hverdagsoutfit vil jeg skabe med disse fede sneakers fra Nike.

Dagens med en ny nederdel

Ja, jeg har købt en ny nederdel, som ikke er fra Ganni eller Nué Notes. Vildt at tænke på, at jeg er så loyal  overfor mine favorit brands. Men det er let at købe ting fra disse brands, da jeg her altid føler mig sikker på pasform og størrelse. For et par uger siden var jeg på shoppetur med hende her, hvor jeg så denne nederdel i vinduet hos Stig P. Den fangede min opmærksomhed med det samme, så jeg måtte bare ind i butikken og prøve den. Af mystiske årsager ser min t-shirt grålilla ud på det første billede, selvom den er hvid.


Dagens outfit: jakke – vintage, t-shirt – Ganni, taske – Louis Vuitton, nederdel – Stig P, sandaler – Yvonne Kone.
Follow my blog with Bloglovin

Nyt til fødderne og lidt af hvert

Jeg har savnet at blogge, men jeg har simpelthen været tom for ord de sidste par uger – vel en slags skriveblokade. Jeg har dog brugt en del tid på at planlægge vores sommerferie, og vores sommerferie går til Norges smukke natur. Vi skal sejle med Oslobåden til Oslo og så kører vi derfra henover Norge til Stavanger. Og derfra tager vi til Sydnorge for til sidst at sejle til Hirtshals. Jeg glæder mig til at opleve den smukke natur, som vi også håber at Bøllen vil sætte pris på. Så tips til Stavanger og Sydnorge modtages gerne.
Der er kommet så mange fine strømper til rimelige priser, og disse her kom med hjem for nogle uger siden. Jeg er vild med det ekstra, som de kan tilføje til et outfit – især til jeans. Dem med kirsebær og ansigt er fra Pico, og det sidste par er fra MP strømper.

 

Dagens outfit – strutskørt på en hverdag

Efter en ferie er det altid en smule svært for mig at komme tilbage i rytmen med bloggen(og hverdagens faste rammer). Jeg har faktisk en del indlæg liggende i pipeline og min mentale kladde, som bare venter på det sidste korrekturtjek. Dette outfit stammer fra pipelinen og fra tiden med sne. Jeg føler mig ganske godt tilpas i det her outfit til trods for kjolens finhed og strutskørtet. Jeg synes faktisk, at det fungerer ganske godt til hverdagen.

Dagens outfit: tørklæde – Holzweiler, strik – & Stories, kjole – Ganni, støvler – Acne.

Jeg elsker dimsedutter

Jeg er typen, som elsker dimsedutter, såsom ting til håret, sokker og smykker(bling bling). Jeg bliver i så godt humør af at kigge på sådanne ting, som på den ene side er komplet unødvendige, men på den anden side  er total fantastiske og nødvendige. Her er mine seneste anskaffelser af dimsedutter. Dimsedutter som blev købt, bare fordi jeg mente(mener), at de er smukke. Er jeg den eneste, som lige kommer til at shoppe dimsedutter i tide og utide?

The Ganni Fruit Shop


Efter arbejde i dag var jeg forbi The Ganni Fruit Shop i Ny Østergade. Hold da op – et mere insta venligt univers skal man lede længe efter, og jeg fik lyst til at  købe det hele. Men jeg var fornuftig;-). Hvilket nok var meget klogt, når man prøver at spare op til en gang seriøs shopping i Boston om et par måneder… Og da Ganni lige har sendt den nye kollektion ud, så er mine penge øremærket i disse dage.
Tilbage til The Ganni Fruit Shop – De havde en masse super fine limited edition t-shirts, japansk slik, smukt keramik, magasiner og andre dimsedutter.
Jeg købte en t-shirt og en smule japansk slik. Jeg håber, at slikket smager lige så godt, som det ser ud;-). Mit fredagsslik på fredag bliver fint:-). Mht. til t-shirten havde jeg virkelig svært ved at vælge, da jeg kunne li’ dem alle. Men til en pris på 599 kr ville jeg kun købe en, så der skulle vælges. Hvilken t-shirt valgte jeg? Det må I se i et outfit på et senere tidspunkt.
The Fruit Shop holder åben til og med lørdag den 19 august.

Dimsedutter, som jeg måske ikke kan leve uden. Er jeg nødt til at vende tilbage og købe et par dimser med bananer?

Smukt keramik – hvem der bare ejet de vaser.

Det er jo en frugtbutik;-).

I går kom jeg at købe

Denne fine nederdel fra Designers Remix. Det kunne bare ikke være anderledes. Da jeg er vild med dens ginghamtern i sort og hvid, som minder mig om en gammel garderobefavorit (som blev slidt op). Jeg vidste bare, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke købte den.
Jeg vil kombinere nederdelen med disse cool oldschool sneakers fra Onitsuka Tiger, som jeg også købte i går. Jeg fik vist luftet dankortet en smule i går;-). Nu har jeg tænkt mig at gå ude i verden kun iført sneakers og nederdel, så jeg må nok tage noget mere på! Men mon ikke det kan lykkedes mig at finde en t-shirt i mit walk-in, som kan fuldende outfittet. Umiddelbart ville jeg tage min croissant t-shirt fra Ganni på, man er vel en modeblogger.

Og så en masse hashtags med en smule ironi #haha #modeblogger #Gannigirls #Ganniforever #Gannirules #brugeraltforpenge #shopper #cool #koldsommer #mommybloggernot.

Dagens sko 010817

I dag er det jo den 1 august og derfor er jagten på de perfekte støvler gået i gang. Disse støvler fra 3.1. Phillip Lim er både gudesmukke, men samtidigt praktiske med de grove såler. De kunne godt være en kandidat til årets støvler. Og ikke nok med at de er smukke, så passer de også perfekt til efterårs combat-chik trends.