Sæsonens pæneste kjoler

Mine aftener for tiden går med strikkepinde i hænderne. Det er en genial form for aktivitet samtidig med tv-kiggeri. Jeg er vild med at strikke med det ene egostrikprojekt efter det andet. Jeg er langt om længe næsten færdig med min sorbetcardigan. Jeg mangler bare at sy knapperne på. Så jeg skal nok snart få lavet et indlæg om mine erfaringer med at strikke en sorbetcardigan. Men nu tilbage til indlæggets tema.

Ja intet mindre end sæsonens pæneste kjoler ifølge mig.
Kjole nr. 1 er en smuk sag fra Lovechild, som jeg var så heldig at få  i fødselsdagsgave for knap en måned siden. Den sidder som en drøm, så det er en klar anbefaling herfra.
Kjole nr 2 er denne sort/hvid blomstrede kjole fra Ganni, som seriøst har mit navn skrevet på sig.

Kjole nr. 3 er en blå drøm fra Ganni, OMG den er bare så gudesmuk. Og jeg har mange alvorlige snakke med mig selv og min samvittighed om, hvorvidt den skal flytte ind i mit walk-in. Men den er en smule dyr (okay alt for dyr) og nok også over langt over min smertegrænse for en festkjole.
Kjole nr 4 fra Lovechild har I set før i mit lille dilemma om hvilken version, som jeg skulle vælge. Men jeg tror, at jeg har besluttet mig for versionen med den grønne bund. Jeg er vild med den grønne og de retroagtige farvekombinationer eller hvad man nu vil kalde dette print.

Nu strikketid inden sengetid:-).

Mit strikkeprojekt i september 2018

Det er rent egostrik fra min side for tiden. I september måned vil jeg strikke Ingen Dikkedarer sweater fra Petiteknit i lysegrå, som jeg faktisk er gået i gang med. Grunden til, at jeg valgte denne er, den er en god basisstrik i et lettere oversize snit.

Mit strikkeprojekt i august 2018

Man kan ikke følge nogen strikkeprofiler på instagram uden at have set sorbet cardiganen fra Mille Fryd Knitwear og med god grund, da den virkelig er så fin.  Jeg har seriøst luret på den så længe, men jeg strikker IKKE på pinde under 6-7 mm. Men jeg har nu besluttet mig for at tage udfordringen op og komme mig over min fobi med små pinde, hvis jeg vil have min egen sorbet cardigan;-).

Jeg vil dog strikke den i nedenstående farvekombination – hvid kant, striber i farverne rustrød, sart lyseblå, karrygul, navyblå og grøn. Mit valg af farver er nok en smule efterårsagtigt, men til trods for noget der minder om endless sommer bliver det vel efterår en dag. Jeg overvejer dog at droppe den grønne og lave cardiganen i den korte version, således at den passer bedre til nederdele.

Indtil videre har jeg strikket den hvide kant foroven og det er gået fint indtil nu med de små pinde. Min samlet evaluering af strikkeprojektet regner jeg med at skrive om en lille måneds tid, hvis jeg altså er blevet færdig med den:-).