Dagens sko 190617

Kender I det? Hvor noget gror på en over tid?. Sådan har jeg det med Oran sandalerne fra Hermes. Jeg var sådan “nops, dem gider jeg ikke at bruge penge på” agtig,  da deres hype var på det højeste for et par år siden. Selvom jeg synes de var pæne omend også en smule kedelige og konservative, men det er måske formlen på en klassikker? Nu er jeg ihvertfald forelsket i dem med den der “må ha’ nu fornemmelse”. Jeg vil rigtig gerne have et par brune og et par sorte, jeg kan jo ligeså godt være ærlig;-). Jeg tænker, at de holder sig som en sommerklassiker i min garderobe i mange år på samme måde som mine Chanel ballerinaer. Jeg skal ha’ dem altså, hvis de er gode på mine fødder. Da jeg har meget smalle fødder, derfor kan sandaler være en udfordring at finde. Er der nogen som kan være behjælpelig med størrelsen? Er de smalle? Andre gode råd?

Bøllen blev 6 år og årets fineste sandaler

Så er jeg landet i sofaen ovenpå en miniferie, hvor der har været fuldt knald på. Bøllen blev 6 år i fredags, og den slags bliver jo fejret med pomp og pragt. Puha, resultatet er en meget træt mor men heldigvis en meget glad bølle. Mere om hendes fødselsdag senere. Når man lige har holdt 6 års fødselsdag og derefter ser et babybillede af bøllen, tænker jeg “wow hvad er der lige sket der???”. Hun var jo lige min lillebitte baby, og nu 5 minutter senere går hun i SFO…..

Jeg har her i weekenden indviet årets fineste sandaler, de er fra Stine Goya.  Det var kærlighed ved første blik, da jeg tilbage i februar købte dem. Jeg måtte bare eje dem, siden da har de/jeg ventede på sommervejr. Endelig blev det vejr til at tage dem i brug, og de er blev luftet en del gange de sidste par dage. Åh åh, jeg er så vild med dem, og derudover er de også super bløde at have på. Jeg bliver i helt godt humør af at kigge på dem, mine diskosko.

Jeg synes, at huset bliver så tomt og bart, når man piller pynt ned. Jeg bliver altid en smule trist, når jeg pakket julepynten væk. Samme følelse (dog i mildere grad) fik jeg tidligere i dag, da jeg tog ballonpynten ned. Men faktisk var det  ret fint, da det lå på gulvet som skrald.

Sommeren er naturligvis lig med at spise en masse is.

Over and out.

Dagens 250417

Sidste år købte jeg et par Balenciaga sandaler. Jeg har seriøst savlet over dem i årevis. Men jeg måtte desværre indrømme, at de var for små. Retur de måtte og det var det sidste par:-(. Og jeg fandt desværre ikke andre.

Jeg har meget smalle fødder, derfor er det ikke let for mig at finde sandaler. Ofte kan remmene slet ikke slutte til foden, og sandaler med hæle er bare livsfarlige for mine fødder (og for hende der falder så lang hun er….). Men designet med tingen mellem tæerne sikrer, at de sidder stabilt på mine fødder. Hvad kalder man den ting mellem tæerne??
Og derudover kan jeg bedst li’ at have simple sko på i sommervarmen – fx. klipklappere eller sandaler a la disse. Og så er de sandaler i min optik en sandalklassiker, som jeg vil bruge i mange år!

Derfor har jeg planlagt at købe et par i år. Men skal det være de grønne eller de grå.  De grønne vil være en sjov detalje og jeg er jo vild med farven. Hvorimod de grå nok er mere langstids holdbare. Så det er vel et spørgsmål om farve versus neutral, hvad synes I?

Dagens sko 160417

Kan man have for mange par ballerinaer fra Chanel? Mit svar på det spørgsmål er et klart og tydeligt – NEJ! Chanel ballerinaerne er og bliver en sand klassiker, i hvert fald i min optik. Jeg bruger dem ofte på arbejde, da de er perfekte hertil. Den diskrete og underspillede elegance gør dem også perfekte til fester. Dette er faktisk også årsagen, at de ofte kommer på mine fødder ved festlige lejligheder. Ja, jeg er blevet for magelig til de der stiletter, især da jeg ofte også render rundt efter bøllen. Desværre kan Chanel ikke købes i Danmark. Derfor skal der en vis planlægning til for at kunne udvide samlingen af Chanel ballerinaer med endnu et par. Jeg vil rigtig gerne tilføje et par lyse(hvide) med den sorte snude til samlingen, men de blå er nu også fine….

Dagens sko 270317

Det er nok ikke gået nogens næser forbi, at Boozt havde 20 % på alt det nye hen over weekenden. Og det fristede og jeg klikkede en smule hjem – hashtag #gannigirl. Blandt andet disse hypede sneakers, som nok deler vandene. Men jeg elsker dem.

Dagens sko 100317

Det gik hurtigt med min sneakers, jeg hentede dem på posthuset her til eftermiddag. De lever heldigvis op til mine forventninger, så en fredag med masser af forårsfornemmelser og sol blev helt perfekt.

Dagens sko 090317


Nogle gange kan det bare ikke være anderledes – fornuften forsvinder og kortet bliver hevet frem. Jeg har her til morgen nemlig  bestilt disse sneakers fra Puma x Fenty. De er simpelthen så fantastiske, og så er de grønne. Ja, det kunne ikke være anderledes. Det perfekte match. Så nu må de godt snart komme med posten:-)

Dagens 010317 + 020317

D. 1/3-2017:
Havde jeg min blå Ganni kjole med prikker på sammen med mine Jenny støvler fra Acne og mit dejlige varme og bløde tørklæde fra Holzweiler. Dagens taske var fra Gucci og mine halskæder var fra henholdsvis Anni Lu og Arena (old – et firkløver vedhæng, som jeg altid har på) . Alt i alt et udemærket outfit til arbejde.

D 2/3-2017
Også en arbejdsdag, jeg var en smule mere afslappet i min påklædning. Men dette outfit er så meget mig i en nøddeskal, da jeg følte mig tilpas og chik i det. Outfittet bestod af en bluse fra T by Alexander Wang, dog havde jeg det meste af dagen min grå strik ude på (strikken er fra Nué Notes). Nederdelen er fra Stella Nova og købt dagen før… Det tyder på at den bliver et godt køb, men det må tiden jo vise. Dagens sko var fra Ganni og dagens taske var igen fra Gucci.

Is på cykelstien og dagens sko 240217

Lidt om at jeg ikke altid tænker mig om. Ja, jeg er en smule sur på mig selv. Jeg valgte at cykle i morges til trods nattens snefald, men  jeg blev overrasket over, at det var så glat. Desværre efter 7 km gled cyklen og jeg faldt. Heldigvis slog jeg mig ikke nævneværdig, det kan jeg dog ikke sige om cyklen….

Min dumhed kostede mig en taxatur hjem med cyklen og et par nye pedaler.

Jeg så tidligere i dag disse fine sko ovre hos Miss Betty, og dem er jeg blevet en smule forelsket i. Jeg har det sådan set en smule stramt med dem med plysfoer som stikker udover kanten. Altså dem, hvor man kommer til at slæbe plysforet henover alt hvad man træder i….. Måske er jeg bare sart, men!!! By the way så er de fra Notabene og koster 2095 kr. De overvejes seriøst, selvom kæresten synes, at de er vildt grimme – hashtag #HvadVedMændOmMode?.