Dagens 260217

Et lidt alternativt dagens. Men det var jo fastelavn i dag, og nedenstående outfit har jeg været iført det meste af dagen. Jeg købte dette tiger kostume i H&M i forbindelse med halloween. Der havde H&M en masse billige kostumer til voksne. I det hele taget har H&M en masse fine kostumer til børn, og de har også en god pris. Jeg køber altid klæd-ud-tøj til bøllen i H&M.

Jeg var iført en tigerdragt det meste af dagen, da vi har holdt fastelavn for 2 af mine veninder og deres børn i dag. Så hyggeligt. Til trods for, at børnene nok var en kende overgearede –  heste, slå katten af tønden, slikposer, fastelavnsboller og  leg kan vist gør alle børn overgearede. Ja, heste…  I den by jeg bor i, går man meget op i fastelavn og der er en tradition med at ryttere rider rundt i byen til forskellige stop fastelavnssøndag. Det er som en slags pub crawl på hesteryg. De gør altid stop lidt længere nede af vejen, hvor jeg bor. Fastelavnsridningen slutter af med, at ryttere slog katten af tønden på hesteryg. Det er et kæmpe tilløbsstykke, og folk kommer langvejs fra for at se det. Man er vel en hestepige, og så jeg er ret begejstret for fastelavn og fint pyntede heste.

Is på cykelstien og dagens sko 240217

Lidt om at jeg ikke altid tænker mig om. Ja, jeg er en smule sur på mig selv. Jeg valgte at cykle i morges til trods nattens snefald, men  jeg blev overrasket over, at det var så glat. Desværre efter 7 km gled cyklen og jeg faldt. Heldigvis slog jeg mig ikke nævneværdig, det kan jeg dog ikke sige om cyklen….

Min dumhed kostede mig en taxatur hjem med cyklen og et par nye pedaler.

Jeg så tidligere i dag disse fine sko ovre hos Miss Betty, og dem er jeg blevet en smule forelsket i. Jeg har det sådan set en smule stramt med dem med plysfoer som stikker udover kanten. Altså dem, hvor man kommer til at slæbe plysforet henover alt hvad man træder i….. Måske er jeg bare sart, men!!! By the way så er de fra Notabene og koster 2095 kr. De overvejes seriøst, selvom kæresten synes, at de er vildt grimme – hashtag #HvadVedMændOmMode?.

Nyt på vej #1

Jeg indrømmer blankt, at jeg er en Ganni pige – hashtag #gannigirls gange 100. Derfor er det nok ikke den store overraskelse, at jeg er helt og aldeles forelsket i deres nyeste kollektion. Her til aften kom jeg til at klikke denne smukke kjole hjem. Hvor fint er det hesteprint lige?? Endnu et hashtag #enganghestepigealtidhestepige. Jeg havde faktisk også Ganni på i dag, da min nederdel og jakke var derfra. Men mere om mine outfits på et senere tidspunkt.

 

Hej verden

Nogle gange har jeg en tendens til at overtænke det hele med det resultat, at jeg bliver overvældet og handlingslammet af min egen perfektionisme. Jeg har været klar til at trykke udgiv på et indlæg på min nye blog i et stykke tid. Men hver gang har jeg ikke været helt tilfreds med min vinkel på indlægget, og indlægget endte som endnu en kladde (ja, dem har jeg en del af). Så for mig er den bedste løsning nok bare at udgive et indlæg, i stedet for en lang smøre om hvem jeg er, og hvorfor jeg skriver her. Sådanne indlæg stresser mig, og jeg vil faktisk bare i gang med bloggen.  Ja, så løsningen blev dette indlæg og så må fremtidens indlæg danne bloggen, i stedet for at være fastlåst i en fast skabelon, inden man overhovedet har trykket udgiv på det første indlæg.

Dette indlæg skal derfor handle om noget, jeg har en svaghed for – nemlig sko. Ja, nærmere bestemt sko fra Acne. Forleden på vej hjem fra arbejde kom jeg til at købe et par Jenny støvler fra Acne (nr 4). Dem har jeg savlet over i et par måneder. Så nu skulle det være, og de er helt perfekte til arbejdet. Mens jeg alligevel var i Acne-butikken, kunne jeg lige så godt også tjekke deres udvalg ud. Og nu er endnu 3 par tilføjet den uendelige liste med ønsker.

// 1 – De fineste sneakers i rosa med en fed ansigt detalje // // 2 – Ubercool pumps med den fedeste hæl – fåes også med en grønlig hæl, men dem kunne jeg ikke finde online // // 3 – Perfekte slippers til en sommerdag  //