Dagens sko 140817

Jeg er lige landet på sofaen og har en smule migtid med computeren. I morgen er den store dag her i vores lille familie – bøllen har nemlig første skoledag. Det er så spændende, men hold da op, jeg er ikke klar endnu.  Skoletasken er købt, og det blev denne fra Ticket to Heaven(som nu er på tilbud – snyd…). Bøllens førstevalg og jeg var en glad mor. En cykel til hende blev købt i weekenden. Åhh hun var så glad, da hun gik ud af cykelbutikken med cyklen. Så det bliver en stolt bølle, som i morgen cykler afsted på den nye cykel med den nye skoletaske på ryggen klar til første skoledag.

Forleden så jeg dokumentaren “Gud bevare mine sko” på DR K om kvinder og deres forhold til sko. Ja! Jeg er så en af dem, som elsker sko og jeg har nok alt for mange sko…. Jeg kan også godt finde på at købe et par sko, bare fordi de er smukke, til trods for de ikke er særlig rare ved fødderne. Jeg kan bruge timer på at kigge på mine sko, og de gør mig i godt humør. Mange af mine sko er parvise trofæer, som jeg gerne udstiller i mit walk-in. Men til hverdag skal mine fødder have det rart. Mine hverdagssko skal kunne tåle at blive brugt og overleve mødet med Christianshavns brosten. Støvletterne fra Billi Bi virker robuste nok til hverdagen, men samtidigt har de en fin detalje med glimmersnørebåndene.

The Ganni Fruit Shop


Efter arbejde i dag var jeg forbi The Ganni Fruit Shop i Ny Østergade. Hold da op – et mere insta venligt univers skal man lede længe efter, og jeg fik lyst til at  købe det hele. Men jeg var fornuftig;-). Hvilket nok var meget klogt, når man prøver at spare op til en gang seriøs shopping i Boston om et par måneder… Og da Ganni lige har sendt den nye kollektion ud, så er mine penge øremærket i disse dage.
Tilbage til The Ganni Fruit Shop – De havde en masse super fine limited edition t-shirts, japansk slik, smukt keramik, magasiner og andre dimsedutter.
Jeg købte en t-shirt og en smule japansk slik. Jeg håber, at slikket smager lige så godt, som det ser ud;-). Mit fredagsslik på fredag bliver fint:-). Mht. til t-shirten havde jeg virkelig svært ved at vælge, da jeg kunne li’ dem alle. Men til en pris på 599 kr ville jeg kun købe en, så der skulle vælges. Hvilken t-shirt valgte jeg? Det må I se i et outfit på et senere tidspunkt.
The Fruit Shop holder åben til og med lørdag den 19 august.

Dimsedutter, som jeg måske ikke kan leve uden. Er jeg nødt til at vende tilbage og købe et par dimser med bananer?

Smukt keramik – hvem der bare ejet de vaser.

Det er jo en frugtbutik;-).

Dagens sko 070817

I går drømte jeg om de smukke og hundedyre slippers fra Alberta Ferretti. I dag er jeg lidt mere realistisk i mine ønsker. Og måske totalt out of topics, så har Ganni lige sendt endnu en fin kollektion på gaden og helt beskeden vil jeg ha’ det hele! Derfor må jeg prioritere i mine ønsker, da pengetræet ikke vokser ind i himmelen. Desværre, det kunne ellers være skønt med et sådan træ, så kunne jeg nok blive haveinteresseret i en fart;-).
Jeg har længe nedprioriteret sko med høje hæle, da sneakers bare er lettere. Og jeg skal blive bedre til ikke altid at vælge de lette sko, og så må jeg tage skiftesko med i tasken. Summa summarum – tilbage til dagens sko – disse pumps fra & Other Stories er simpelthen så fine. Dem gad jeg godt at tilføje min skosamling, og prisen er god. Alt i alt kunne de være et godt budgetkøb, hvor man får valuta for pengene, da skoene fra & Other Stories plejer at virke fine i kvaliteten.

Dagens sko 060817

Okay, jeg ved ikke, om det er pinligt at indrømme det. Og jeg kalder mig selv for en blogger med en stærk modeinteresse! Men jeg ejer IKKE et par slippers, dette skyldes nok, at jeg ikke er så vild med dem fra Gucci med pels;-). Jeg ved det godt. Men ærligt talt kan jeg ikke se fidusen ved dem – måske er det, fordi de er så overeksponerede??? Jeg tænker bare, at de bliver megaklamme efter en tur ned ad Københavns gader med vandpytter. Jeg ved ikke, om det bare er mig , som er en smule sart?. Men forleden fangede disse smukke slippers fra Alberta Ferretti min fulde opmærksomhed, da jeg så dem i vinduet hos Lot #29(til dem, som ikke er københavnere, så er det en mega lækker og dyr butik på Gothersgade nr 29(heraf navnet…)). Så smukke er de, men desværre er de også vanvittige dyre, så det bliver nok ved drømmene i denne omgang.

I går kom jeg at købe

Denne fine nederdel fra Designers Remix. Det kunne bare ikke være anderledes. Da jeg er vild med dens ginghamtern i sort og hvid, som minder mig om en gammel garderobefavorit (som blev slidt op). Jeg vidste bare, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke købte den.
Jeg vil kombinere nederdelen med disse cool oldschool sneakers fra Onitsuka Tiger, som jeg også købte i går. Jeg fik vist luftet dankortet en smule i går;-). Nu har jeg tænkt mig at gå ude i verden kun iført sneakers og nederdel, så jeg må nok tage noget mere på! Men mon ikke det kan lykkedes mig at finde en t-shirt i mit walk-in, som kan fuldende outfittet. Umiddelbart ville jeg tage min croissant t-shirt fra Ganni på, man er vel en modeblogger.

Og så en masse hashtags med en smule ironi #haha #modeblogger #Gannigirls #Ganniforever #Gannirules #brugeraltforpenge #shopper #cool #koldsommer #mommybloggernot.

Dagens sko 010817

I dag er det jo den 1 august og derfor er jagten på de perfekte støvler gået i gang. Disse støvler fra 3.1. Phillip Lim er både gudesmukke, men samtidigt praktiske med de grove såler. De kunne godt være en kandidat til årets støvler. Og ikke nok med at de er smukke, så passer de også perfekt til efterårs combat-chik trends.