Gode oplevelser med børn – Budapest zoologiske have

I starten af juni skulle kæresten til en konference i Budapest. Endnu en gang valgte vi at bruge den som en miniferie før sommerferien. Jeg havde på forhånd læst en del godt om den zoologiske have i Budapest. Derfor var det på vores must-see liste. Budapest zoologiske have hører til blandt de ældste zoologiske haver. Mit overordnede indtryk af haven var en flot og velholdt have. Den er opbygget på samme måde som så mange andre zoologiske haver. Hvor dyrene er samlet i temaer/verdensdele. Tropehuset med dyr fra Sydamerika var virkelig fint og der var sindsygt mange dyr. Generelt har haven rigtigt mange forskellige dyrearter, og vi brugte omkring 6 timer der.

Haven har flere fine legepladser. Jeg vil især fremhæve den ved tropehuset. Det var en legeplads med science islæt, hvor der var fokus på energi. Personligt synes jeg, at det er en fin måde at gøre børn og voksne interesserede i energiproduktion.



Inden i det magiske bjerg er der et naturhistorisk museum. Det var virkelig en betagende oplevelse. Desværre var alle udstillingsteksterne på ungarsk, så dem kunne man ikke “læse”. Men man kan heldigvis bare kigge på og må men leve uden viden fra teksterne. Især udstillingen om livet under havets overflad var så smuk på en drømmeagtig og samtidig barsk måde.


Smukt og magisk




Jeg vil klart anbefale børnefamilier på ferie i Budapest at tage i den zoologiske have. Som bonusinformationer skal det nævnes, at den zoologiske have ligger ved siden af en kæmpe stor park, hvor der er ponyridning, cafeer, resturanter, legepladser samt en sø, hvor man kan leje cykelbåde. Derudover  ligger den også i nærheden af en masse kultur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *