Når man drømmer om sommer og sol

I dag er det den 1 maj, men for vejrets vedkommende føles det mere som efterår. Seriøst – jeg fryser og drømmer om sommer og sol. Lune temperaturer betyder, at jeg kan lufte nedenstående outfits igen. Disse outfits var jeg iført på en ferie på Gran Canaria i påsken.

Outfit nr 1: sweater – Anni Lu, taske – Proenza Schouler, nederdel – Nué Notes, sneakers – Nike.
Outfit nr 2: Kjole – Nué Notes, taske – Proenza Schouler, klipklapper – Reef.

Nyt til fødderne og lidt af hvert

Jeg har savnet at blogge, men jeg har simpelthen været tom for ord de sidste par uger – vel en slags skriveblokade. Jeg har dog brugt en del tid på at planlægge vores sommerferie, og vores sommerferie går til Norges smukke natur. Vi skal sejle med Oslobåden til Oslo og så kører vi derfra henover Norge til Stavanger. Og derfra tager vi til Sydnorge for til sidst at sejle til Hirtshals. Jeg glæder mig til at opleve den smukke natur, som vi også håber at Bøllen vil sætte pris på. Så tips til Stavanger og Sydnorge modtages gerne.
Der er kommet så mange fine strømper til rimelige priser, og disse her kom med hjem for nogle uger siden. Jeg er vild med det ekstra, som de kan tilføje til et outfit – især til jeans. Dem med kirsebær og ansigt er fra Pico, og det sidste par er fra MP strømper.

 

Dagens outfit – gråt og leopard igen igen

Endnu en gang er jeg iført en af mine favorit kombinationer – nemlig leopard og gråt. Ellers har jeg ikke så mange kloge ord om mit outfit i dag.

Dagens outfit: halstørklæde – Holzweiler, kjole – Ganni, sneakers – Nike.

Dagens outfit – strutskørt på en hverdag

Efter en ferie er det altid en smule svært for mig at komme tilbage i rytmen med bloggen(og hverdagens faste rammer). Jeg har faktisk en del indlæg liggende i pipeline og min mentale kladde, som bare venter på det sidste korrekturtjek. Dette outfit stammer fra pipelinen og fra tiden med sne. Jeg føler mig ganske godt tilpas i det her outfit til trods for kjolens finhed og strutskørtet. Jeg synes faktisk, at det fungerer ganske godt til hverdagen.

Dagens outfit: tørklæde – Holzweiler, strik – & Stories, kjole – Ganni, støvler – Acne.

Gode oplevelser med børn – Hvalsafari

I efterårsferien var vi i Boston, og denne gang tog vi på hvalsafari. Og det var alle pengene værd, en super oplevelse for både forældre og barn.
Sejlturen ud til hvalerne tog ca en time og var en flot tur. Man har ca en time ude hos hvalerne. Og da de er vilde dyr, kan oplevelserne med dem variere fra gang til gang.
Vi skal klart afsted igen næste gang vi er i Boston. Vi var afsted med New England Aquarium Whale Watch, da de virkede super troværdige i deres tilgangsvinkel til hvalsafari, som indgik i forskning i hvalerne. Da det er vigtigt, at dyrene respekteres som de vilde dyr de er.
Bøllen og jeg stod åbenbart på det rette sted på det rette tidspunkt, så vi fik en unik mulighed for at se den nysgerrige hval kigge op under båden, så fedt. Bøllen var fuldstændigt vild og betaget.

Sidste gang vi var i Boston, var bøllen kun 4 år. Derfor droppede vi hvalsafarien. Da min intuition sagde mig, at hun da ville havde haft svært ved at se. Bøllen er rimelig høj af hendes alder, men hun kunne kun lige kigge over rækværket på båden. Derfor vil jeg ikke anbefale at man tager en sådan tur med børn under 6-7 år.
Derudover skal man huske solbriller, solcreme og kamera og varmt tøj, som gerne er vindtæt, da det er markant koldere end på land – husk også hue og vanter. Da det er en smule øv at få ødelagt turen af, at man fryser, da den ikke ligefrem er billig.

Dagens outfit – spotlight

Note til mig selv – bed fotografen om at slukke bilens forlygter;-).

Dagens outfit: tørklæde – Holzweiler, jakke – Nué, cardigan – Acne, bluse – Samsøe Samsøe, nederdel og støvler – Ganni.